Vi var så tys-tys, at vi havde et kodenavn
Det eneste jeg vil, er at lave håndlavet vin på druer fra de bedste marker i det nordlige Californien. Den skal være virkelig god og til virkeligt gode priser.
Jeg hedder Gregory Ahn, og dette er missionen bag vores californiske vinprojekt Alias. Lykkeligvis bliver vi hvert år vurderet til at lave nogle af verdens bedste Pinot Noir- og Chardonnay-vine til prisen.
Vi startede Alias Wines mens jeg arbejdede i en anden vinkoncern. Min arbejdsplads måtte ikke kende til mine planer om at lave bedre vine end dem, så jeg måtte give mit projekt et kodenavn. Det blev det hemmelige kodenavn Alias.
Alias kom godt fra start og måtte melde udsolgt flere gange allerede i sit første år, så der gik ikke længe før jeg og holdet sagde vores jobs op for at engagere os totalt i vores nye projekt. Nu er Alias ikke længere en hemmelighed, men alligevel lader vi smag og kvalitet tale for sig selv. ”We let our wines do most of the talking,” som jeg plejer at sige det.
Jeg ejer ikke selv markerne, men jeg samarbejder tæt med en lang række mindre vingårde i området, hvorfra vi vælger de bedste druer fra de bedste marker til vores håndlavede vine. Alias’ vine modnes som regel i ni måneder på franske egetræsfade, som giver dem den runde og fyldige smag kendetegnende for alle Alias-vine.
Vi laver vine efter devisen: ”Really good wines at really good prices, hand crafted and meant to be enjoyed daily”.