Bourgogne – Verdens mest berømte vindistrikt

Bourgognes vinbønder kan takke middelalderens munkeordner for deres berømmelse. Begyndende i 500-tallet dyrkede kirkens mænd vinmarkerne omkring deres klostre, idet man jo ikke kunne fuldbyrde de gejstlige forpligtelser uden altervin.

Munkenes arbejde var præget af faste rutiner, og de arbejdede systematisk. Desuden besad flere af munkene skrivefærdigheder til at nedfælde deres iagttagelser.

Hvis vinen fra en mark var særligt blomstret, mineralsk, elegant eller animalsk, blev det noteret, så man til sidst besad et minutiøst kendskab til markernes egenskaber - en viden, som nutidens vinbønder bygger videre på.
Hvor er Bourgogne?

Bourgogne strækker sig fra Chablis i nord til Lyon i syd. Bourgogne opdeles i seks distrikter, som fra nord mod syd er; Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Maconnais. (Beajoulais bliver ofte tilknyttet Bourgogne, men er et selvstændigt område).
Klimaet i Bourgogne

Bourgognes vine, især de røde, varierer dramatisk i stil fra årgang til årgang. Det skyldes til dels, at klimaet i Bourgogne er køligt og ofte kun med nød og næppe tilstrækkeligt solrigt til at modne druerne. Det er både en fordel og en ulempe.

Fordelen er, at desto længere druerne er om at modnes, desto mere komplekse kan de endelige vine blive. Ulempen er, at en stor del af høsten må kasseres på grund af umodenhed eller råd i dårlige årgange. Det er vigtigt at huske, at Bourgognes vine ikke sammensættes af flere forskellige druesorter.
Bordeaux har det nemmere end i Bourgogne

I Bordeaux spiller man på flere heste - hvis mange af Cabernet Sauvignon-druerne for eksempel måtte kasseres på grund af råd, jamen så må årets vin blive domineret af Merlot-druerne, som blev høstet to uger tidligere og var helt perfekte.

Den fleksibilitet har man ikke i Bourgogne: Rødvinen fra eksempelvis Musigny-marken skal laves på Pinot Noir, og vinbonden kan ikke justere vinen med andre blå sorter. Man kan ikke nøjes med at sætte sig ind i Bourgognes appellationer, man er også nødt til at kende årgangenes karakteristika.
Bourgogne er enhver geologs drøm

Jordbunden i Bourgogne er enhver geologs drøm, da den er utrolig varieret og uforudsigelig. Den konstante skiften i under grunden gør, at vine, som er lavet på én og samme drue, kan variere dramatisk fra mark til mark. Det siges, at munkene lige frem smagte på jorden, for at finde frem til de bedste jordlodder.

I generelle træk kan de seks distrikters jordbundsforhold beskrives som følgende. I Chablis er jordbunden meget kalkholdig, og derfor dyrkes der udelukkende grønne druer.

I Côte d’Or, som er fællesbetegnelsen for Côte de Nuits og Côte de Beaune, indeholder jordbunden kalksten blandet med mergel, fed ler, sand og grus. Aflejringer fra istiden kan have forårsaget de pludseligt forekommende ”lommer” af en anden jordbunds-type.

I Chalonnaise består jordbunden af limsten, ler, sand blandet med jernholdig mergel. I Mâconnais er det øverste lag nedvasket jord fra de stejle skråninger sand og ler, og i undergrunden findes der limsten.
En mark - mange ejere

Bourgognes markopdelinger er i vid udstrækning lavet efter geologiske og topografi ske egenskaber, og opdelingerne virker logiske nok.

Man får først sved på panden, når man erfarer, at den enkelte mark ofte er splittet op i et mylder af parceller, og at parcellerne ikke ejes af en, men mange forskellige vinbønder, som laver hver deres fortolkning af vinen.

Grunden til, at vinmarkerne er opsplittet mellem så mange forskellige ejere, er den franske arvelovgivning, som fordeler jorden ligeligt mellem alle den afdødes børn.
Tastevinage vine fra Bourgogne

Confrérie des Chevaliers du Tastevin er Bourgognes vinbroderskab. Vine, som er smagt og godkendt af broderskabet, kan bruge en særlig etiket, som bærer et tastevinage-emblem. Man ser ofte tastevinage-etiketten anvendt til gode kommunevine, men sjældent til højere klassificerede vine.
Bourgognes appellationer

Det er nemmest at få indblik i Bourgognes opbygning, hvis man starter nederst i hierarkiet, med regionalvinene.
Regionalvine i Bourgogne

Med regionalvine menes AOC-vine, hvor Bourgogne indgår i navnet. Vinene må laves på druer fra hele Bourgogne, og det maksimale tilladte høstudbytte for rød- og rosévin er 55 hektoliter pr. hektar, mens det for hvidvin er 60 hektoliter pr. hektar.
Bourgogne AOC

Rød og rosé Bourgogne AOC skal laves på Pinot Noir og op til 15 % Pinot Blanc, Pinot Gris og/eller Chardonnay. Det er også tilladt at tilsætte vinen Gamay, hvis druerne stammer fra en Beaujolais Cru, undtaget Régnié. Hvis der står Pinot Noir på etiketten, må vinen ikke indeholde Gamay-druer.

Hvid Bourgogne AOC skal laves på Chardonnay og eventuelt en lille dosis Pinot Blanc. De fleste producenter laver en Bourgogne AOC i både rød og hvid, og man får ofte rigtigt meget vin for pengene.
Bourgogne Grand Ordinaire

En Bourgogne Grand Ordinaire kan stamme fra hele Bourgogne. Rød- og rosévin må laves på Pinot Noir og/eller Gamay, og hvidvinene skal laves på Chardonnay, Pinot Blanc, Aligoté og/eller Melon de Bourgogne (Muscadet).
Bourgogne Passe-tout-grains

En Passe-tout-grains, af og til også kaldet Passetoutgrains i et ord, kan stamme fra hele Bourgogne, og skal indeholde mindst 30 % Pinot Noir og mindst 15 % Gamay, Resten af vinen kan udgøres af Gamay, men det er også tilladt at iblande op til 15 % Pinot Blanc, Pinot Gris og/eller Chardonnay.

Det er kun tilladt at lave rød- og rosévin. Før i tiden var det lidt af en prøvelse at smage Passe-tout-grains-vine, men i de seneste år er der dukket mange seriøse, vellavede vine frem.
Bourgogne Aligoté

En Bourgogne Aligoté kan stamme fra hele Bourgogne, og skal laves på Aligoté. En Bourgogne Aligoté har gerne et let grønligt skær, og byder på citrusfrugt og en slank, syrerig smag. Vinene bør drikkes helt unge.
Crémant de Bourgogne

Der laves også mousserende Bourgogne, gennemgående af bragende fl ot kvalitet, både almindelig og rose Cremant de Bourgogne. En cremant skal laves på minimum 30 % Pinot Blanc, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Gris. Der må evt. tilføjes Gamay, Aligoté Melon de Bourgogne og/eller Sacy – Dog kun maks. 20 % Gamay.

I realiteten laves næsten alle vinene på Chardonnay og/eller Pinot Noir. Lagringen med gærresterne i flasken skal vare mindst ni måneder. En Crémant de Bourgogne kan ikke måle sig med Champagne, men til gengæld koster vinen også kun en tredjedel (eller mindre).
Bourgogne Communal (kommunevine)

Denne kategori dækker, som navnet antyder, vine, som laves på druer fra specifikke kommuner i Bourgogne. I flere tilfælde flettes den mest berømte mark i den pågældende kommune ind i kommunenavnet på etiketten.

I kommunen Gevrey hedder den mest berømte mark Chambertin, og derfor bliver kommunenavnet på flasken til Gevrey-Chambertin. I kommunen Chassagne hedder den mest berømte mark Montrachet, og så bliver kommunenavnet på etiketten til Chassagne-Montrachet.

Rødvinene skal lavespå Pinot Noir og op til 15 % Pinot Blanc, Pinot Gris og/eller Chardonnay, og hvidvine skal laves på Chardonnay og evt. Op til 15 % Pinot Blanc. Det maksimale tilladte høstudbytte er 55 hl/ha for rødvine og rosé, 60 hl/ha for hvidvin.
Hvad er forskellen på Bordeaux og Bourgogne?

Den umiddelbart største forskel ligger i måden, man klassificerer vinene.

I Bordeaux klassificerer man slottene, altså ejendommene, men i Bourgogne er det jordbundens kvalitet, der vejer tungest.

Det er således markerne, og ikke producenterne, som kan opnå Premier eller Grand Cru- status. Den nuværende klassifikation af Bourgognes marker blev vedtaget i 1930erne, og bygger på klassifikationer fra starten og midten af 1800-tallet.
Bourgogne Premier Cru

Der er 640 Premier Cru marker (2012) i Bourgogne. Etiketterne oplyser kommunens navn og markens navn. For eksempel Chassagne-Montrachet (kommunen) 1. Cru Morgeot (marken).

Hvis vinen kommer fra mere end én Premier Cru-mark, må man kun skrive kommunens navn samt Premier Cru på etiketten, altså Chassagne-Montrachet 1. Cru.
Grand Cru Bourgogne

Der er i alt 39 Grand Cru-marker i Bourgogne. (Dog 33 AOC’er, da de 7 marker i Chablis er underlagt én AOC.) 7 af dem ligger i Chablis, mens de resterende 32 ligger i Côte d’Or (Côte de Beaune og Côte de Nuits).

Etiketterne på Grand Cru-vine fra Côte d’Or bærer sjældent kommunens navn, men sætter gerne et ”Le” foran marknavnet, eksempelvis Le Montrachet og Le Chambertin.

De røde Grand Cru-vine skal laves på Pinot Noir og evt. op til 15 % Pinot Blanc og/eller Pinot Gris, mens hvide Grand Cru-vine kun må laves på Chardonnay. Det maksimale tilladte høstudbytte er 35 hektoliter pr. hektar for rødvinene og 40 hektoliter pr. hektar for hvidvinene.
Pudsige vinnavne

Der gemmer sig mange pudsige anekdoter bag Bourgognes vinnavne. Den hvide Corton-Charlemagne skulle for eksempel være lavet på foranledning af Karl den Stores hustru i 700-tallet, efter sigende fordi hun var træt af rødvinspletter på gemalens skæg.

Chambolle-appellationen, med tilnavnet Musigny, husede en underjordisk kilde, som i regnvejr boblede op af jorden. Det så ud, som om jorden kogte, og man kaldte stedet for Champ Bouillant, den kogende mark.

Pisse Vieille-marken i Brouilly i Beaujolais skulle være opkaldt efter en gammel kvinde, som havde skriftet. Præsten afsluttede audiensen med at sige ”ne pêchez pas”, synd ikke, men kvinden troede at han sagde ”ne pissez pas”, pis ikke. Kvinden gik hjem og forsøgte at holde sin tissetrang i ave, men til sidst fik hun sin mand til at gå til præsten for at høre, om der dog ikke var andre måder, hun kunne efterleve guds ønsker. Manden ilede til præsten og erfarede, at der var sket en misforståelse. På vejen tilbage skød han genvej gennem vinmarken, og råbte til konen PISSE VIEILLE, pis, du gamle.
Cote d’Or i Bourgogne

Côte d’Or, de gyldne skråninger, er fællesbetegnelsen for Côte de Nuits og Côte de Beaune. Det er her vi finder Bourgognes mest berømte appellationer, hvor nogle af verdens bedste og i særdeleshed kostbareste vine laves.

Der er et par fællesnævnere for kravene i Côte d’Or. Det maksimale tilladte høstudbytte for kommunevine og 1. Cru-vine er 40 hektoliter pr. hektar for rødvine og 45 hektoliter for hvidvine. Det maksimale tilladte høstudbytte for røde Grand Cru-vine er 35 hektoliter pr. hektar, og 40 hektoliter pr. hektar for de hvi- de. Rød- og rosévine skal laves på Pinot Noir, og i visse appellationer er det tilladt at tilsætte op til 15 % af den grønne Pinot Gris. Hvidvinene laves på Chardonnay og eventuelt op til 15 % Pinot Blanc.
Hvilke vinområder er der i Côte de Nuits?

Den nordligste del af Côte d’Or kaldes Côte de Nuits, og er navngivet efter byen Nuits-Saint-Georges. Côte de Nuits er især berømt for røde vine, herunder naturligvis de sagnomspundne Grand Cru-vine, hvoraf alle på nær én ligger i Côte de Nuits. Herfra kommer sagnomspundne vine fra landsbyer med navne som Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolle-Musigny, Vougeot, Flagey-Échézeaux, Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges.
Bourgogne-appellationer i Côte de Beaune

Den sydlige halvdel af Côte d’Or hedder Côte de Beaune, opkaldt efter byen Beaune, som er handelscentrum i Bourgogne. I modsætning til det rødvinsdominerede Côte de Nuits er Côte de Beaune både berømt for rød- og hvidvin. Meget generelt set er rødvinene fra Beaune elegante og lettere end Nuits-vinene, men det ikke er en regel uden undtagelser. Côte de Beaunes hvidvine kan være komplet mageløse; Især vinbønderne i Puligny- Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault må holdes hovedansvarlige for, at vinmagere kloden over har udplantet Chardonnay. Blandt de store rødvine fra Cote de Beaune findes Volnay, Pommard og Grand Cruen Corton med den hvide aflægger, Corton-Charlemagne.
Côte Chalonnaise i Bourgogne

Vinene fra Côte Chalonnaise er generelt af lavere kvalitet end i Côte d’Or, men priserne er også langt lavere. Der ligger fem appellationer i Côte Chalonnaise, som fra Nord mod syd er; Bouzéron, Rully, Mercurey, Givry og Montagny. En lille (sur) bemærkning om røde Premier Cru-vine fra Côte Chalonnaise: Nogle af Premier Cru-markerne i Côte Chalonnaise lader til at være udstukket lidt vel rundhåndet, eller også er der blot for mange useriøse producenter, som udnytter det flot lydende Premier Cru-prædikat. Summa summarum er, at man ikke skal forvente alverden af de røde Premier Cru-vine fra Côte Chalonnaise, medmindre der er tale om en vin fra en topproducent.
Bourgogne Maconnais

Der ligger en lille landsby ved navn Chardonnay i Mâconnais, og det menes, at druen er blevet opkaldt efter den lille flække. Regionen er fortrinsvis kendt for hvidvine på bemeldte druesort, men der fremstilles også appetitvækkende frugtige rød- og rosévine på Gamay og Pinot Noir. Der er otte appellationer i Mâconnais; Mâcon, Mâcon-Villages, Mâcon med Villagesnavn, Viré-Clessé, Pouilly-Fuissé, Pouilly- Loché, Pouilly-Vinzelles og Saint-Véran.

Beaujolais - en bourgogne for sig selv
Beaujolais er måske det franske vindistrikt, hvor kvaliteten varierer allermest. Nogle vinbønder fremstiller det rene saftevand, som læsker et kort øjeblik og giver sure opstød det næste.

Andre producenter laver storslåede vine, der i kompleksitet og lagringspotentiale tåler sammenligning med det bedste fra Côte d’Or.

Priserne på topvinene er attraktive; en topvin fra for eksempel Morgon udbydes typisk til samme pris som en almindelig kommunevin uden markangivelse fra Côte d’Or.

Haut Beaujolais og Bas Beaujolais
Beaujolais-regionen inddeles i Haut Beaujolais og Bas Beaujolais. Bas Beaujolais er navnet på den sydlige region, hvor jordbunden er leret. Her produceres de lidt mere ordinære Beaujolais og Beaujolais Supérieur-vine.

I Haut Beaujolais, som er den nordlige del, er jordbunden granitholdig med vulkanske aflejringer og et varierende sandindhold. Det er her, vi finder de ti Cruer. Vinene har større dybde og kræver lidt tid for at udvikle sig. I Haut Beaujolais ligger der 39 landsbyer, der på grund af deres kvalitet har ret til at anføre ”Village” på etiketten.

Macération carbonique (kulsyre-udblødning)
Størsteparten af al rød Beaujolais fremstilles ved brug af macération carbonique-metoden, på engelsk kaldet carbonic maceration.

Metoden indebærer, at hele drueklaser med intakte druer fyldes på kulsyreholdige tanke. Siden der ikke er ilt til stede, kan gæringen ikke gå i gang for alvor. I stedet sker der en mini-gæring inde i druerne, samtidig med at der sker en meget nænsom udblødning af de stoffer, som sidder i druernes skind. Efter op til tre ugers udblødning når alkoholstyrken inde i druerne et par procent, og så sprænges skindet, hvorpå der tilføres ilt, og gæringen fuldføres.

Macération carbonique-fremstillede vine har masser af frisk frugt og kun ganske lidt garvesyre. Metoden egner sig til rødvine, som skal være charmerende, når de er helt unge, og ses også anvendt i mange andre vindistrikter som for eksempel Languedoc-Roussillon og Rioja. Fraværet af garvesyre betyder, at macération carbonique-fremstillede vine som regel skal nydes helt unge.

Generisk Beaujolais
Den granitholdige jordbund i Beaujolais får de mest charmerende sider frem af Gamay-druen, som er hovedingrediensen i appellationens rødvine. Vinene er typisk friske, lette og appetitvækkende frugtige med aromaer a la hindbær, jordbær og banan.

Beaujolais rosé og blanc
Det er også tilladt at fremstille hvid og rosé Beaujolais, men disse vine ser vi sjældent herhjemme. Rosévinene er som regel skåret over samme læst som rødvinene, men kan savne lidt af den sprødhed, som foretrækkes i de rosévine, der drikkes på vores breddegrader. Hvidvinene er gennemgående lette og mellemfrugtige, og i det store hele uskadelige.

Rød- og rosévinen skal laves på Gamay og op til 15 % Pinot Noir, Chardonnay, Aligoté, Pinot Gris og/eller Melon de Bourgogne. Hvidvinene må kun laves på Chardonnay. Det maksimale tilladte høstudbytte for rød- og rosévin er 64 hektoliter pr. hektar, og 60 hektoliter pr. hektar for hvidvinenes vedkommende.

Hvis der står Supérieur på etiketten, vil det sige, at der er tale om en rødvin fra Bas Beaujolais, som har en alkoholstyrke på mindst 10,5 % mod den almindelige rødvins 10 %. Det maksimale tilladte høstudbytte er 62 hektoliter pr. Hektar. Det er som regel meget svært at smage forskel på en Beaujolais Supérieur og en almindelig Beaujolais.

Beaujolais Villages
Skrives der Villages på etiketten, er kvaliteten som regel væsentligt højere. Kravene til fremstillingen er omtrent de samme, som der stilles til Supérieurvine. Forskellen ligger i, at druerne er dyrket i Haut Beaujolais, hvor man opnår en større dybde og kompleksitet i vinene.

En Beaujolais Villages er typisk mørkere, mere stoflig og knap så saftevandsagtig som ordinær Beaujolais.

Hvad er Beaujolais Nouveau?
Hvis der står Nouveau eller Primeur på etiketten, er der tale om en rødvin, som udbydes tredje torsdag i november i det år, den er høstet. Vinen smager nærmest som saftevand, og er særdeles læskende. Vinen bør drikkes helt ung, og i folkemunde siges det, at den bør drikkes inden jul og ikke efter påske.

Le Beaujolais nouveau est arrivé!
I Beaujolais har man længe haft en tradition for at sælge en del af årets høst som Nouveau eller Primeur, som nogle producenter kalder det. Traditionen foreskriver, at man den tredje torsdag i november frigiver en portion af årets høst som en let, meget frugtig vin.

Før i tiden var vinen knap færdig med at gære på dette tidspunkt, og den kunne være noget slemt bøvsevand. I 1970erne fik man den idé at arrangere væddeløb, hvor vinen nærmest blev flået ud af hænderne på vinbønderne, for så at blive fragtet til eksportkunderne i racerbiler, luftballoner, og hvad man ellers hittede på.

Når vinen så ankom, proklamerede man ”Le Beaujolais nouveau est arrivé” - Beaujolais nouveauen er kommet! I dag holdes der ikke længere væddeløb om at få vinen først til landet. Faktisk har moderne teknik bevirket, at vinen er færdig i god tid inden den tredje torsdag i november, så den kan importeres med fragtmand og stå og hvile nogle dage hos importøren inden den officielle frigivelsesdato.

De moderniserede metoder betyder også, at vinen er blevet væsentligt bedre og mindre skadelig for mavesækken - hvis den vel at mærke nydes med et vist mådehold. Der er efterhånden langt mellem beværtninger, som holder Nouveautraditionen i hævd, men prøv at slå et smut forbi Gråbrødre Torv i København den tredje torsdag i november - dér skulle der være en god chance for at få et glas.

Cru Beaujolais
Der er ti appellationer i Haut-Beaujolais, som leverer vine i en klasse for sig. Flere producenter fremstiller ekstremt seriøse vine, som ligger lysår fra den ukomplicerede frugtdrik, som man kender fra Bas Beaujolais.

Fællesnævneren for de seriøse vine er, at de gennemgår en almindelig macération frem for macération carbonique. De mest ambitiøse vine kan lagre tityve år, og kan være lige så koncentrerede og komplekse som rødvine fra Côte d’Or. Der er en klar tendens til, at de bedste vine er enkeltmarks-vinene.

Det maksimale tilladte høstudbytte for Cruerne er 60 hektoliter pr. Hektar. Kravet til druesorter er det samme som til almindelig Beaujolais, og vinene må kun være røde. Alkoholstyrken skal være mindst 10,5 %. Herunder gennemgås Beaujolais’ ti Cruer fra nord mod syd.

Charme og frugt fra Saint-Amour i Beaujolais
Vinen fra den nordligste af Beaujolais’ Cruer er stilmæssigt indsmigrende blød, meget frugtig og ganske let. Saint-Amours styrke ligger i den ungdommelige charme, og vinene egner sig sjældent til henlæggelse.

Juliénas - rustik Beaujolais
Jordbunden i Juliénas er lerholdig, og det gør vinene mere robuste. Vinene er gennemgående lidt rustikke og egentlig ikke særligt Beaujolais-agtige, men de bedre vine har nok stof og frugt til et par års lagring, hvorved vinens syre kan nå at blive blødt op.

Chénas - den lille og sjældne Beaujolais Cru
Appellationen er den mindste i Haut Beaujolais, og vinene ses sjældent herhjemme. Chénas-vinene kendetegnes ved en markant syrlighed og en middel fylde, og vinene gør sig som regel bedst efter et halvt årtis lagring.

Moulin-a-Vent - Toppen af Cru Beaujolais
Ud over vinene fra Morgon er Moulin-à-Vent den kraftigste og mest stoflige Beaujolais Cru. I det seneste årti er der begyndt at dukke ekstremt ambitiøse vine op i distriktet, som i alle henseender kan sammenlignes med store rødvine fra Côte d’Or. De bedste vine kan lagre i årtier.

Fleurie - blomsten i Beaujolais

Fleurie ligger nogenlunde midt i Haut Beaujolais, og stilmæssigt lægger appellationens vine sig også i midten med en god fylde og en udtalt blomstret frugtighed. Vinene er bløde og charmerende.

Chiroubles - aromatisk og ungdommelig
Vinene fra Chiroubles er lette og parfumerede, og bør nydes helt unge. Hvis man kun søger en charmerende og letdrikkelig rødvin, er Chiroubles’ vine et godt bud.

Morgon - Kongen af Beaujolais
En god Morgon kan være komplet forrygende. Appellationens bedste vine er tætte, tanniske og maskuline og kan ofte besidde et særdeles godt lagringspotentiale. Desværre er det ikke al jorden i Morgon, der er lige velegnet til vindyrkning, så her betaler det sig at udsøge sig vinene fra de bedste marker. Der er syv enkeltmarker i Morgon, og det er som regel Côte du Py-marken, som leverer de bedste vine.

Når vinen ”morgonner”
Når de Gamay-baserede vine fra Beaujolais modner, kan de nogle gange komme til at smage fuldstændigt som Pinot Noir-baserede Bourgogner fra Côte d’Or. Fænomenet gælder især de mest lagringsdygtige Beaujolais-vine, som laves i Moulin-à-Vent og Morgon.

Franskmændene har opkaldt forvandlingsprocessen efter Morgon-appellationen, og siger ”Il morgonnne”, når en Beaujolais begynder at smage som en Côte d’Or-vin.

Régnié - den nye Beaujolais Cru
Den sidst ankomne af Beaujolais’ Cruer, da den først blev AOC i 1988. Kvaliteten er desværre ret varieret, men de bedste vine er lette, frugtige og parfumerede, ikke uligt vinene fra Saint-Amour.

Brouilly - finesse og elegance
Vinene fra Brouilly er gennemgående helstøbte, frugtige og ganske finesserige. Vinene er langt fra så kraftige som i Morgon eller Moulin-à-Vent, men de besidder en vis dybde og rimelige lagringsevner (ofte op til et årti). Der ligger en enkeltmark i Brouilly, der har et navn, der er nemt at huske: Pisse-Vieille.

Côte de Brouilly - Intens og dyb Beaujolais

Vinene fra Côte de Brouilly dyrkes på en bakketop inde i Brouilly. Stilmæssigt er Côte de Brouilly-vinene mørkere og mere maskuline end dem fra Brouilly.

Mad til Beaujolais
Vinene fra Beaujolais og i særdeleshed de ti Cru’er er fremragende at sætte sammen med mad. Beaujolais er en vaskeægte mad-klassiker, som enhver beværtning i Frankrig med respekt for sig selv har på vinkortet. Uanset om det er en lille bistro, et brasserie eller en haute cuisine restaurant, så vil der med meget stor sandsynlighed være mindst en vin fra Beaujolais at finde enten på glas eller på vinkortet og ofte som del af en vinmenu.

Ikke alene smager vinene godt for de fleste gæster, men derudover så er de yderst velegnede som akkompagnement til mad.

Beaujolais til det kolde bord
Først og fremmest er Beaujolais er et stærkt kort at spille, når der skal diskes op med charcuteri såsom patéer, terriner, rillettes og pølse, emn også som en af de få rødvine, der gør sig godt til hvidskimmeloste som Brie og Camembert (forudsat at de ikke er alt for modne). Beaujolais er en yderst alsidig vin, der er et godt valg som en vin, der klarer hele turen igennem et måltid med mange forskellige retter på tværs af bordet. Den er perfekt til social dining trattoria-style.

Mad til let Beaujolais
Lettere Beaujolais-vine såsom nouveau/primeur, generisk Beaujolais, Beaujolais Villages og lettere Cru’er såsom Fleurie eller Chiroubles, kan med fordel serveres let afkølede til retter som disse: Kold skinke især den franske jambon persillé, Kolde fjerkræretter, salater med kylling eller bacon, salater med og lette anretninger tranebær eller gedeost.

Beaujolais til fisk
Hvis man vil prøve en rødvin til fisk, er Beaujolais et oplagt valg til stegt tun og laks, men også som ledsager til sushi er Beaujolais fremragende.

Og så er der den frække franske klassiker med at hælde unge og frugtig Beaujolais over friske jordbær. Det lyder måske ikke specielt tiltrækkende, men det er det!

Sammensætning af mad til fyldig Beaujolais Cru
Der er også gode vin-og-mad-matches til de mere kraftige retter. Fyldig, kompleks og moden Beaujolais fra de store Cruer som Morgon, Moulin-a-Vent og Julienas går glimrende til hele spektret stegt fjerkræ fra kylling og and til fuglevildt. Svinekød og kalvekød er ligeledes gode til disse vine, og en klassiker er den rørte tartar, som er et helt enestående match til Beaujolais Cru fra øverste hylde.